Dagbog fra Oles tur på Mallorca, som hjælper for Aktiv Cykel Rejser, d. 30.03.2005.
(skrevet af Ole).

Lisbeth fra Aktiv Cykel Rejser skrev kort tid før, om jeg havde lyst til at hjælpe med at køre cykler til Mallorca og tilbage igen. Da jeg ikke kan sige nej til at hjælpe folk der er i bekneb, måtte chefen på mit arbejde endnu engang lave mine fridage om (det var rart, at det kunne lade sig gøre).
Jeg kendte rumlen, så inden turen vidste jeg bare, at jeg blev samlet op på Fredericia st. kl. 21.30, og at jeg denne gang skulle bo i Port d'Alcudia.

Lennart, der samlede mig op på Fredericia st. onsdag, var også lige blevet prajet til turen og havde aldrig kørt turen før (han erstattede chaufføren, der oprindelig var blevet booket på turen).
Det blev en stille og rolig tur, kun med lidt kø ved Køln, og til sidst var der så ved at gå "panik" i Lennart, da han ikke kunne købe cigaretter på tankstationerne i Frankrig, men da vi kom ind i Spanien, var der ligefrem skiltet med, hvor vi kunne købe cigaretter.
Vi fik blandt andet tiden til at gå med og skrive oplysninger ned til en detaljeret ruteplan.

Efter at vi havde fået hævet nogle penge i en bank på Ramblaen i Barcelona fredag, tog Lennart en taxi til lufthavnen, så han kunne komme hjem. Jeg var alene på overfarten til Palma, Mallorca. Ombordkørslen på færgen var altid spændende. Denne gang skulle jeg bakke ombord og ned ad en lang, stejl og smal rampe. Matrosen dirigerede os, så vi kun holdt med få centimeter mellem lastbilerne (føj for pokker for en nedkørsel, og så specielt når man ikke kunne fiiire i bremsen, fordi den kun kendte to stillinger, enten slap den eller også blokerede den). Efter denne oplevelse var det godt med et dejligt bad i kahytten, og så noget at spise i club af conductors. Der hilste jeg på ejeren / chaufføren for Boomerang kurerservice, som kørte med cykler for Bravo Tours. På hovedet i seng, for jeg fattede ikke en meter af hvad den spanske medlogerende sagde.

Lørdag morgen, da vi ankom til Palma, kostede det en halv time mere på færgen, fordi der endnu engang manglede en chauffør til et køretøj (syvsover). Toni, en spansk medhjælper, hjalp med at læsse cykler af ved hotel Cala Major. Derefter kørte vi til hotel Boccaccio i Port d'Alcudia, hvor vi læssede de sidste cykler af. Denne gang viste receptionisten os et godt sted at holde for at læsse af, så der var nemt til cykelteltet.
Herefter indlogering på et dejligt værelse, selv om det vendte mod nord. Da guiden Michael kørte tilbage til Palma med Toni, klædte jeg mig om og cyklede en tur til Cala Rajada og tilbage samme vej. En tur på 84 km hvor det gik lidt op og ned. Der var skyet og vinden var jævn - frisk fra NØ.
Jeg glædede mig til et dejligt varmt bad, men blev så skuffet (dog ikke overrasket), da der næsten ingen varmt vand kom ud af hanen (alt for lidt tryk). Vasket blev jeg dog. Aftensmaden var til gengæld fin, og jeg nåede også at få handlet ind i Spar supermarkedet, der lå lige i nærheden. Jeg hilste på gæsterne fra Christiansfeld, der ankom ved 22-tiden, og jeg hjalp til efter bedste evne.

Søndag startede jeg før de andre. Jeg kørte en lille tur alene, da jeg skulle være i Portal Nous på den anden side af øen kl. 15, hvor der skulle pakkes cykler. Det blev til en tur på ca. 62 km tur / retur til Cap de Formentor. Der var fladt til Port d'Pollenca, hvorefter det var elevator kørsel resten af vejen på den skønne tur til Cap de Formentor. Solen kom frem på vej derud, så jeg fik alligevel set en hel del, selv om det stadigvæk var lidt diset.
Et hurtigt bad, og så til hotel Marina Portals. Der mødte jeg flere kendte ansigter fra andre ture, hvor hyggeligt. Jeg nåede at få pakket færdig sammen med den spanske medhjælper Toni, der var en stille knægt, så jeg lige kunne nå til lufthavnen kl. 18 i varevognen, for at hente nogle flere gæster og de to chauffører, som skulle køre cyklerne hjem. Efter at have afleveret chaufførerne ved lastbilen, skulle gæsterne til hotel Boccaccio, hvor jeg også holdt til. Jeg vidste, at deres cykler ikke var på hotellet. Det viste sig, at årsagen var, at de oprindelig skulle have været på Cala Major i Palma, hvorfor vi kørte deromkring og hentede deres cykler.
Vi ankom sent til hotellet, hvorfor køkkenet var lukket, så jeg besøgte en af de lokale pizzamænd.
Der var stadig næsten intet varmt vand, øv, for jeg syntes, at jeg virkelig havde fortjent et dejligt varmt bad ovenpå dagens strabadser.

Mandag morgen bestilte jeg varmt vand i receptionen.
Dagens tur, som jeg kørte sammen med guiden Michael og Peter, blev til en lille hyggelig tur på 73 km i skyet men køligt vejr med en jævn til frisk NØ vind. Det bedste af det hele var, at det meste af turen var i medvind, og det gik stort set nedad i modvinden. Ruten gik via Sa Pobla - Búger - Campanet - Moscari - mod Binibona (ad en rigtig bondevej) - Selva - Lluc - Pollenca - Platja de Callerassa - Alcudia.
Jeg var "tidligt" tilbage på hotellet, så det varme vand var ej blevet lavet, men håndværkeren kom fluks, da der blev ringet efter ham. Så vidt jeg lige forstod det, så var det en ventil i væggen, der var blevet lukket, men varmt vand fik jeg, yes, så endelig et rigtigt dejligt varmt baaaaaaad.
Herefter trængte jeg kun til en rigtig "slapper" resten af dagen.

Tirsdag kørte vi (Michael, Peter, Helmer, Erik og jeg) til Porto Cristo via Manacor og Cabana Vella. I Porto Cristo holdt vi frokost, hvor vi nød udsigten ud over havnen. En lidt speciel havn, som var værd at besøge. Det var jævnt skyet på turen, men heldigvis skinnede solen lige, da vi holdt frokost.
Hvor er det skønt at starte med at køre op ad en rigtig lille stejl bakke lige efter frokosten. Vi kørte tilbage via Son Servera - Ca'n Nofre - Artá. Michael kaldte det en flad tur, men for os andre var vejen ustandselig rynket, så vi svedte og var godt trætte, da vi kom hjem fra den ca. 106 km lange tur.
Efter turen var jeg lige et lille smut rundt og inspicere nogle nye småveje. Jeg fandt nogle små kønne veje og en genvej, som utroligt nok ikke var på det detaljerede kort (1 : 150.000), jeg havde.
Det skal allerede nu nævnes, at jeg meget hurtigt blev glad for specielt guiden Michaels selskab. Han var stille og rolig, nem at snakke med, altid hjælpsom på en behagelig måde, og så var det dejligt at se, at han brugte sin erfaring som tidligere konkurrencerytter til f.eks. at tilpasse hastigheden, så ingen blev presset unødigt. Det var specielt glædeligt, at han også gik op i, at vi fik nye naturoplevelser m.m. Han udførte virkelig sit arbejde professionelt, så det var en fornøjelse.

Onsdag gik dagens tur på 112 km til Sa Calobra. Vi kørte mod Alcudia og videre ad omfartsvejen til Ca'n Xanet - Pollenca - Lluc - Sa Calobra, og tilbage via Coll de sa Batala - Caimari - Binibona - Campanet - Búger - Sa Pobla. Vi havde fint solskinsvejr med lidt skyer. Desværre havde jeg glemt solcremen. Desuden havde jeg en dårlig dag (også med ryggen), så jeg sørgede for ikke at presse citronen.
Jeg fulgtes med Michael, Peter og Erik til Sa Calobra, der stødte Helmer til. Han startede på opkørslen sammen med mig og Erik inden de 2 andre. Det var heldigt for ham, for han knækkede sin kæde få minutter efter vi var startet. Han havde intet værktøj og kunne heller ikke selv reparere kæden, så det gjorde jeg for ham, så han kunne cykle hjem. Han var glad for hjælpen, så han gav rødvin til aftensmaden, samt lidt at drikke bagefter, mens vi kæmpede os igennem dagens quiz på hotellet.

Torsdag kom de søreme og forærede "kæde-kirurgen" nogle latex handsker, da de syntes, at jeg var blevet sølet godt til i kædeolie ved indgrebet dagen før. Inden afgang lykkedes det også at få samlet Christiansfelderne til et fællesbillede.
Erik og Helmer lejede en bil, da de ville på sightseeing og forbi en cykelhandler for at få repareret Helmers cykel med ny gearkrans og kæde (hvilket heldigvis lykkedes).
Derfor var det kun Michael, Peter og mig, der kørte til San Salvador klosteret (Christiansfelderne kørte "slap tur" efter deres hårde kongeetape dagen før). Vi kørte via Sa Pobla - Llubi - Sineu - Sant Joan - Villafranca de Bonany - Felanitx. Mellem Sineu og Sant Joan måtte vi gå over en å, hvor kun nogle smalle ujævne mure stod tilbage (broarbejderne fik ikke noget billigt grin, for vi faldt ikke i åen).
Opkørslen til San Salvador var lidt over 5 km lang. En fantastisk flot opkørsel, som var hele turen værd, mange sving, god vejbelægning og masser at se på. Tåge-skyerne, der blæste hurtigt ind over toppen, gav også en speciel stemning. Klosteret var også et besøg værd, pudsigt nok hang der en masse VM cykeltrøjer.
Hjemturen gik via Felanitx - Petra - Santa Margalida - Ca'n Garcia - Can Picafort. På turen havde det været skyet / diset med en jævn SØ vind.

Fredag blev det til en tur på 139 km i skyet vejr med en jævn til frisk Ø vind. Den var via Sa Pobla - Búger - Campanet - Selva - Lloseta - Alaró - Orient - Bunyola - Coll de Soller - Soller - Formalutx - Coll de Puig Major - Coll de sa Batala - Pollenca - Ca'n Xanet - ny omfartsvej - bagvej til hotellet i Port d'Alcudia.
Vi var fem igen. Helmers nye tandhjul / kæde kammede over nogle gange, men vi kom igennem uden problemer. I Selva besluttede vi, at vi også ville have den skønne tur via Orient med (= et bjerg mere). På Coll de Soller var der nogen, som var ved at male en streg til en bjergspurt. Michael nævnte, at det måske kunne være til Mallorca rundt for amatører, da det ikke var blevet kørt endnu.
Sirener hørtes i det fjerne, medens vi fik frokost (omelet) i Formalutx (8,5 euro incl. 2 colaer, billigt).
På vej op til Puig Major kom så hele kortegen, officials, ryttere og følgebiler i flere grupper, susende ned ad mod Soller. For os blev det en kølig nedkørsel til Pollenca. Vi kom tilbage til hotellet kl. 18.05 i god behold, selv om der var ved at være "udsolgt".
I løbet af aftenen begyndte det at regne, hvorimod vi havde været heldige med tørvejr indtil da.

Det silede ned hele lørdag formiddag, så vi nøjedes med et besøg hos den lokale cykelhandler. Heldigvis blev der lidt stilstand i regnvejret, da vi skulle læsse Christiansfeldernes cykler på lastvognen kl. 15. Chaufførerne Kari og Egon havde kun 2 cykler med til hotellet. Bagefter kørte Kari, Egon og Toni til Palma i varevognen. Jeg slappede af resten af dagen, for at jeg kunne blive frisk til turen hjem til Danmark i lastbilen. Christiansfelderne var i godt humør, da de tog ud til lufthavnen.

Søndag morgen var der atter blevet tørvejr, selv om der var flere synlige regnskyer.
Da jeg først skulle køre til Palma efter frokost for at læsse cykler der, syntes jeg, at jeg ville fordrive formiddagen med en lille cykeltur (den blev på 34 km) i fladt terræn. Først var der ingen af de tilbageværende (Erik, Helmer og Peter der skulle med flyveren om aftenen, samt Michael), som ville med, men da jeg hentede min cykel nede i cykelteltet, kom de andre stormende og ville med. Det var dejligt, for det bedste er trods alt, at have nogen og snakke med på turene. Vi kørte via Sa Pobla - Muri - den lille vej til Can Picafort og hjem ad kystvejen til Port d'Alcudia. Lige inden Sa Pobla kunne vi se en masse sne, der var kommet på bjergtoppene. Så var det altså ikke en "and", at de havde sagt, at der havde været snestorm i bjergene fredag aften.
Eftermiddagen gik med at læsse cykler i Palma, sluttelig med hygge ved vandkanten sammen med Kari og Egon.
Der var fyldt med mennesker på flere spisesteder til aften (gæsterne så fodbold i fællesskab, Real Madrid mod Barcelona). Jeg fandt et spisested, hvor jeg kunne holde øje med bussen, som skulle komme med Aktivs nye gæster. Min medchauffør Kim var også med bussen.
Vi bookede ind i færgehavnen kl. 21.30. Det var første gang, hvor jeg oplevede, at det gyngede en del på overfarten, så jeg sov ikke så godt, og det gjorde det ikke bedre, at der lå to fremmede (tyskere) i kahytten.

Vi ankom først til Barcelona mandag kl. 9 (to timer forsinket). Til gengæld fik vi set Barcelona fra havet i den flotte solopgang, og bjerget Turö de l'Home sås tydeligt i den fjerne baggrund (70 - 80 km væk). Det bjerg glædede jeg mig til at skulle køre op ad ca. en uge senere.
Fra Girona til ca. 100 km inde i Frankrig (i alt ca. 200 km) var det nærmest stormvejr fra nordvest (sidevind). Det var den såkaldte mistralvind fra sin værste side. Det rykkede og flåede så voldsomt i lastbilen, at jeg flere gange fik krampe i armene ved at holde fast i rattet for at holde bilen på vejen, men jeg kunne se, at alle de andre køretøjer også havde problemer.
Jeg fandt heldigvis det sidste alpekort jeg manglede i kiosken på en rasteplads i det sydlige Frankrig (resten havde jeg købt på udturen, de skulle bruges til planlægning af turen le Grand Alps).
Så skete det igen ved grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Vi blev stoppet af fransk politi. Det skal med det samme siges, at de hele tiden talte stille og pænt til os, men så var det også slut med det positive. Det var i orden, at de med det samme tog os ud af bilen og kropsvisiterede os og holdt os væk fra lastbilen, men at ransage hele førerrummet uden vores nærvær (i teorien kunne de tage vores penge m.m.). Bagefter tog de os med om til døren til lastrummet, da de ville se hvad vi havde med, ok, men da vi gjorde dem opmærksom på, at førerrummet med vores penge, pas m.m. ikke længere var under opsyn, fik vi bare at vide, at vi skulle tie stille, og bare blive hvor de havde placeret os. Da de begyndte at kravle rundt ovenpå cyklerne og de løse hjul, forsøgte vi at gøre dem opmærksom på, at det var sårbare cykler, og at de i det mindste skulle være forsigtige, men endnu engang fik vi at vide, at vi bare skulle holde vores mund i og ikke blande os. Pludselig var de færdige og begyndte at gå væk fra lastbilen. Da vi bad om vores pas, kørekort m.m., sagde de, at det lå i førerrummet, men vi kunne umiddelbart ikke finde det, hvilket vi sagde. Jeg syntes, at det var pinligt for dem, at de ikke engang selv kunne huske, hvor de havde lagt det, for der gik da lidt tid, inden de fandt det.
Lisbeth (vores chef) blev underrettet om det franske politis arrogante og ubetænksomme opførsel. Det viste sig også, da vi læssede af, at der var sket flere skader på cyklerne.
Hvad skal man dog gøre med sådan nogle fjolser.

Ude godt, hjemme bedst, hvor var det skønt at se familien igen tirsdag..
Igen var jeg blevet nogle oplevelser rigere, hvor jeg igen lærte noget på godt og ondt.
De næste par dage blev hektiske, for allerede fredag morgen skulle jeg til Spanien igen, på en tur jeg havde meldt mig til for længe siden hos gruppe Bendig.


Ugens oplysninger fra cykelcomputeren.
02.04.05 tid 3.23.40 km 083,34 g.snit 24,6 max.hast. 64,0 g.puls 132
max.puls 174 kørte højdemeter (opad) 0609 skyet, jævn-frisk NØ-vind
03.04.05 tid 2.51.55 km 058,43 g.snit 20,4 max.hast. 54,0 g.puls 127
max.puls 160 kørte højdemeter (opad) 0832 skyet, jævn-frisk NØ-vind
04.04.05 tid 3.16.11 km 073,65 g.snit 22,5 max.hast. 59,0 g.puls 126
max.puls 166 kørte højdemeter (opad) 0820 skyet, jævn-frisk NØ-vind
05.04.05 tid 4.14.30 km 106,24 g.snit 25,0 max.hast. 68,0 g.puls 119
max.puls 164 kørte højdemeter (opad) 0737 skyet, jævn NØ-vind
06.04.05 tid 5.47.09 km 111,93 g.snit 19,3 max.hast. 52,0 g.puls 117
max.puls 160 kørte højdemeter (opad) 1934 skyet, jævn NØ-vind
07.04.05 tid 4.58.50 km 116,86 g.snit 23,5 max.hast. 64,0 g.puls 113
max.puls 154 kørte højdemeter (opad) 0842 skyet, jævn NØ-vind
08.04.05 tid 7.02.50 km 138,75 g.snit 19,7 max.hast. 55,0 g.puls 118
max.puls 158 kørte højdemeter (opad) 2313 skyet, jævn-frisk Ø-vind
10.04.05 tid 1.14.28 km 034,00 g.snit 27,3 max.hast. 41,0 g.puls ???
max.puls ??? kørte højdemeter (opad) 0120 skyet, jævn Ø-vind

i alt 723,20 km og 8207 højdemeter.