Britta og Oles juleløb 22.12.07 afholdt.

Her en lille beretning derfra:

Som tiden nærmede sig, regnede jeg med, at det blev en stille fridag, da der ingen tilmeldinger var kommet.
Det var jo også en knald eller fald dato. Da jeg åbnede mail-boksen ved sidste frist for tilmelding (d. 21/12 ved
midnat), tikkede der søreme en tilmelding ind fra Tommy B.

Tilmeldingen var glædeligt skyld i, at jeg alligevel fik min lørdagsmotion med at opsætte og nedtage pile samt
hjælpe til, så godt jeg kunne undervejs på ruten. Det var trods alt mit første løbearrangement og så i skovterræn.
Opsætningen af pile tog knap 15 minutter længere end beregnet (ca. 3 timer), men jeg kunne kun beklage den
lille ventetid i kulden.

Til min glædelige overraskelse var der udover Tommy, Britta og svigersønnen, mødt yderligere 3 løbere frem
fra HI-motion samt en på MTB fra Skanderborg Cykelklub (et julearrangement forhindrede Alf d'Huez i at komme,
og Per med det blå hår og bodypaint var i Frankrig).

Afsted for at få varmen (efter en kort rute-orientering). Der var hurtig spredning, hurtigløberen var i korte bukser,
så han skulle i hvert fald løbe stærkt for at holde varmen. Den erfarne MTB mand måtte erfare, at de meget stejle
stigninger ikke kunne forceres på MTB. Jeg lærte meget om, hvordan der skal skiltes for almindelige løbere og
fik flere gode råd bagefter over en kop kaffe og et par brunkager, som Britta selvfølgelig havde taget med.

Desuden havde de været tilfredse med ruten, selv om der godt kunne have været et par skilte mere, og at vinden
havde drillet med at vende / dreje nogle skilte, samt at der inden for en time var blevet fjernet et skilt, hvilket
også forårsagede, at nogle løb forkert, men de kom heldigvis hurtigt ind på ruten igen.
Tilfredsheden var da sådan, at de spurgte mig, om jeg ville hjælpe med nogle løb i foråret, hvilket jeg selvfølgelig
sagde ja til, det er jo trods alt at hjælpe, jeg blandt andet annoncerer med på min hjemmeside. Så helt tosset
kan arrangementet da ikke have været.

Jeg siger i hvert fald mange tak til dem, som mødte frem og gjorde det til en herlig motionsdag.
Selv om det var gråvejr, var der dejligt løbevejr, vindstille og lidt plus grader.

Venlig hilsen
Ole Thisted

her hvordan invitationen lød:

Britta og Oles juleløb

kom og få julefrokosten rystet på plads

lørdag den 22. december 2007 kl. 13.00
start og mål ved finanssektorens uddannelsescenter,
Skovsvinget i Skanderborg Øst,
mødested klik her.

Der er 2 ruter i meget kuperet og smukt terræn:
En nem på
5,0 km, og en hård på 7,2 km for de hårde drenge og piger.
Højdekurve og rutelængde
kort (127 højdemeter) / lang (224 højdemeter),
rutekort
kort / lang.

Jeg kan kun love jer, at ruterne vil være afmærket,
men jeg vil selvfølgelig prøve at få lavet så meget hygge som muligt.
I må dog påregne primitiv omklædning i det fri, ligesom når der løbes orienteringsløb i skoven.

Tag selv mad og drikke med for en sikkerheds skyld.

Alle er velkommen (det er gratis),
NB: send venligst en mail senest dagen før hvis du kommer.

olethisted@mail.dk