Jeg har som mange andre dyrket diverse sportsgrene som knægt, men fik en knæskade i 1985 som 29-årig, medens jeg for en kort bemærkning var strisser på Samsø. Jobskifte m.m. gjorde, at jeg ikke kom igang igen, og samtidig tærede cigaretterne på systemet.

Men efter at en kollega, der var cykelmotionist, spøgefuldt havde sagt til mig, at jeg havde rygrad som en banan, startede jeg som cykelmotionist i 1992 i Pedalklubben HI Skanderborg, og bemærkningen fra kollegaen sved på en eller anden måde så meget, at jeg som storryger lagde cigaretterne på hylden efter en omgang nikotin-plaster.
Derefter kunne jeg dag for dag mærke, hvordan blandt andet cyklingen gjorde helbredet bedre. Hovedpinen, kolde og sovende fødder, samt uro i benene forsvandt. De smerter, jeg fik i knæet, hver gang jeg prøvede at starte med andre sportsgrene, fik jeg ikke, når jeg var på cykeltur, hvorfor glæden ved at cykle blev endnu større. Dette gælder vist for mange cykelmotionister.

Da jeg er rimelig god til at læse geografiske kort, samt at stedsansen også er rimelig, fik jeg blandt andet jobbet, at arrangere Pedalklubbens ture og udarbejde kort dertil, både til landevejs- og skovkørsel.

Ret hurtigt begyndte det at trække i mig, når jeg blandt andet så cykelløb fra bjergegne. Long Rider, Lars Nielsens foredrag om Alperne, gjorde det ikke mindre tillokkende at prøve kræfter med Europas bjerge og så nyde den storslåede natur samtidig med.
Jeg har nedfældet mine oplevelser og de erfaringer jeg har fået på papir, og siden har jeg gjort det tilgængeligt på min hjemmeside i håb om, at jeg kan inspirere andre, og eventuel give dem nogle tips med på vejen. Og hvem ved, måske er der også nogen, der en dag får lyst til at lytte på mine små historier, en times tid eller to over en kop kaffe.

Hvis i så undervejs bliver lidt trist pga. dårligt vejr, så skal i bare synge de samme få strofer, som jeg kan, nemlig - for oven over alting, stråler moder sol -. Det ligesom varmer og humøret bliver bedre.

Da en del af læsestoffet drejer sig om bjergkørsel, samt det faktum at mange sammenligner det ene og andet, så er det vel på sin plads at oplyse, at jeg er en lille tætbygget karl på 177 cm i højden og at vægten for det meste ligger på 83 - 84 kg. En lille fedtmåler, som vi prøvede til nogle vintertest viste, at min fedtprocent er på 17 - 18 %. En del andre klubmedlemmer, som er bedre kørende, havde en fedprocent mellem 20 - 25 %, så helt galt er det ikke med min %. Træningsmæssigt, så har jeg hvert år kørt mellem 10000 - 12500 km, samt løbet mellem 150 - 500 km pr. år (vintertræning og orienteringsløb), fordelt over hele året på ca. 210 dage. Dog er der ingen struktur på min træning, da jeg har skiftearbejde, og mange gange er det nok vejr og vind der afgør, om det bliver til en hyggetur eller intervaltræning (selv om alle bakkerne i højlandet naturligt giver lidt intervaltræning). Mine evner / talent / muskelstruktur eller hvad det nu hedder, rækker desværre ikke til at kunne følge med supermotionisterne (især når det går opad), selv om viljen og lysten er der, så jeg har snart vænnet mig til at køre alene på de lange ture, hvor viljen rækker langt. Mine tider fra diverse ture andetsteds må være den nærmeste indikator for hvad jeg kan præstere.