Dagbog fra Oles tur til Briancon i Frankrig efteråret 1994, (oplevelser, tanker m.m. fra den første tur med cykel i bjergegne). (skrevet af Ole). 29.08.94. Jeg gik ved siden af mig selv i dagene forinden, og jeg kom en time for tidligt til toget (held i uheld, jeg kom til Skanderborg st. i tørvejr). Selv da jeg kørte over kanalen på højbroen med den flotte udsigt ved Rendsburg, havde jeg svært ved at få tankerne væk om hvordan det skulle gå. Jeg havde en dårlig fod, en knude i skridtet, som gjorde det svært at sidde på en sadel, jeg var forkølet, og hvordan skulle turen gå med hensyn til anskaffelse af værelse, vejret, sprog m.m. Jeg spiste først min madpakke lige før Hamburg, så i ventetiden kunne jeg nøjes med lidt frugt og en bagt dej med kød i (for dem der ikke ved det, så spiser jeg hele tiden for ikke at blive dårlig tilpas). Det var rimelige billige madpriser. Bagagen/ cykeltasken krævede sit offer, så jeg sad og slappede af/halvsov/kedede mig i 7 timer i Hamburg. Blandt andet fordi at ulmende maveproblemer begyndte at tage til. En hjælpsom fransk togpersonaler gav mig en anden liggeplads, end den jeg havde reserveret, så jeg kunne være der med bagagen, men sproget kneb det med. Jeg fik sovet til Paris, kun med lidt små afbrydelser. 30.08.94. Samme problem med bagagen i Paris. Jeg tog derfor Metroen uden skift til nærmeste M-st. ved Gare de Lyon. Den lå tæt ved floden med udsigt til Nortre Dame. Der kølede jeg af og spiste et flûte, som jeg havde købt i Hamburg. Jeg fik slæbt mig hen til Gare de Lyon st. Jeg sad overfor og kiggede på gadelivet ved stationen. I en restaurant spiste jeg noget spaghetti. Det var en hård prøve på ens tålmodighed at vente fra kl. 12-21, især med mit humør, samt ondt i maven. Desuden var priserne på mad dyre her, hvorfor jeg levede af lidt vand, 2 æbler, lidt chokolade og chokoladekiks. (Det er ikke sådan når det kneb med pengene, når jeg nu var taget af sted på en "sparetur" på kun få dage, og så skal det siges, at jeg havde frirejse til togturen). 31.08.94. Utroligt, men jeg sov godt næsten helt til Briancon. På stationen var de venlige at opbevare min bagage, mens jeg fandt et sted at bo. Det blev et værelse med bad til 172 franc på hotel l'univers på Rue Pasteur, og sjovt nok var det det eneste sted hvor nogen (børnene) overhovedet forsøgte andet end fransk (nemlig engelsk). Da jeg havde hentet bagagen og samlet cyklen, havde de et cykelskur til den. Jeg gik en tur i byen for at købe mad m.m. Efter et par timer begyndte det at stå ned i stænger, tordne, regne og regne (efter at det havde været solrigt og tørt i lang tid i hele Europa). Det var umuligt at cykle i det voldsomme uvejr, og det blev bare ved, hvilket var virkelig deprimerende. Det var ikke engang til at gå ude, sådan som vandet løb hen ad gaderne, som små floder. Det var kun vejr til postkortskrivning. Jeg gik tidlig i seng med den tanke at køre kl. 6, hvis det ikke regnede, og så prøve at nå Alpe d'Huez. Jeg kunne først få nøglen til cykelrummet, efter at jeg havde betalt for værelset, de var meget mistænksomme overfor fremmede, hvorimod de var meget venlige indbyrdes. 01.09.94. Hvad skal man skrive om en dag, hvor hovedparten af dagen gik med at sidde og læse på værelset, mens det stod ned i stænger, og vandet strømmede hen ad gaderne. De gange det var stille regn, gik jeg hen i byen for at proviantere, ellers var der som ikke noget at se på. 02.09.94. Jeg stod op kl. 5 og spiste havregryn med lunken mælk, men det regnede og det blev ved med at regne, så jeg gik i seng igen. Da det regnede almindeligt op på formiddagen, var jeg blevet så træt af det hele, at jeg fik tanken, at få lavet pladsbilletten om til om aftenen og håbe på at kunne få lov at beholde værelset til om aftenen kl. 18 mod et mindre beløb, og så tage chancen med en tur til Galibier el. col d'Izoard. Så jeg gik på stationen og var heldig med at få lavet pladsbilletten om til om aftenen, men de ville have fuld pris for værelset, så jeg tog slukøret mine sager med på stationen. Jeg havde dog som sidste håb taget cykeltøj på indenunder, så hvis alt flaskede sig med skiftemuligheder m.m., så kunne jeg køre en lille tur i ventetiden uanset vejret. Selv om der ingen bademuligheder var, så valgte jeg at køre, og det blev til d'Izoard frem for Galibier p.g.a. den mindre befærdede vej. På vej opad fik jeg en del mavesmerter, og de blev ikke bedre af den kolde cola jeg fik på toppen. Jeg havde fået monteret tripplekranksæt efter anbefaling fra cykelhandleren, hvilket jeg var glad for bagefter. Jeg kørte i gear svarende til: gear 38 / 24 og 28 de første 12 km, gear 38 / 30 fra 12-16 km, gear 38 / 32 fra 16-20 km. Jeg var heldig det holdt op med at regne på vej opad og det blev lettere overskyet med lidt sol, turen gik fint op, også vejmæssigt, selv om det blev køligere og koldt på toppen. Det var en flot tur, men det var en underlig fornemmelse, at det bare blev ved og ved med at gå opad. Der var en middel aldrende mand med familie der klappede i hænderne efter 17 km og lidt senere en flok unge der råbte efter mig, det varmede lidt. Udsigten til de mange bjergtoppe lige da jeg nåede op til toppen, vil jeg aldrig glemme. Det var et uforglemmeligt syn. Damen på toppen var venlig at tage 2 billeder af mig. Hun havde en gasovn tændt i forretningen, til at holde den værste kulde ude. Da jeg kørte ned igen, glemte jeg alt om at fortsætte til Galibier bagefter på grund af tiden, og fordi jeg kunne mærke d'Izoard lidt i benene, desuden fik jeg en del mavesmerter på vej opad. Det var forfærdeligt at køre ned ad gennem alle de skarpe sving og ned ad den vaskebrætagtige vej, det krævede sin mand og sine bremser. Har man kræfterne, er det meget hyggeligere at køre opad, og der mærker man så at sige ikke vejens ujævnheder. Det begyndte at regne, da jeg var næsten nede igen, og regnen tog til om aftenen og blev til tordenvejr igen sidst på aftenen. Af bar glæde over alligevel at komme ud og køre, samt at jeg nåede toppen på cykel, fik mig til at købe souvenirs på toppen, og vejkort da jeg kom tilbage til byen for en del penge. Men glæden ved cykelturen kunne dog ikke ændre ved min beslutning om at tage hjem. Stationspersonalet hjalp igen med bagagen. Jeg levede af bananer om dagen og flute om aftenen. Det var heldigt at jeg havde forudbestilt pladsbillet, for der var fuldt hus. Jeg følte en lettelse da toget kørte fra Briancon. Kort tid efter togafgang blev det mørkt og regnvejret blev til tordenvejr. Det var en uhyggelig oplevelse første gang lynet oplyste klippesiden et par meter uden for togvinduet, jeg røg tilbage af bar forskrækkelse. 03.09.94. Jeg sov fra aftenen før kl. 22 til jeg ankom til Paris. Vi var til tiden i Paris Gare de Lyon. Jeg klarede det fint igennem metroen (linie 1 og 5), men svedte så meget, at mit tøj næsten først var tørt ved ankomsten til Hamburg Altona kl. 17.24. De tog ikke EC-tillæg fra Paris og IC-zuschlag fra Køln. Minus 35 minutter fra Altona, vi afventede forbindelses tog. Jeg levede af flûte/frugt/chokolade/vand og 2 pizzaer og 1 cola den dag. Mavesmerterne ulmede kun da jeg nåede til Danmark, hvad var der mon galt? Fakta om cykelturen 02.09.94 fra Briancon - Col d'Izoard og retur. Lettere overskyet, regn start/slut, lidt modvind ovenfor trægrænsen, tid OP 1.50.45, max.hast. 34, km 20,12, gennemsnit 10,8 på Wheeler. Briancon st., 1. gang til højre efter Rye Morand, Rye Pasteur, højre i rundkørsel og opad til Col d'Izoard ad naturlig rute. Fik ondt i maven og der gik hul på knuden i skridtet på vej opad. tid OP/NED 2.35.35, max.hast. 49, km 40,14, gennemsnit 15,4, Col d'Izoard, Briancon, Rye Pasteur, højre/venstre, Briancon st..