Coast to coast 2002. I foråret 2002 læste jeg i et cykelblad om arrangementet coast to coast, en cykeltur på 6 dage hen over Pyrenæerne fra Atlanterhavet til Middelhavet, som havde sin debut i 2001. Da min ferie faldt sammen med arrangementet i september 2002, meldte jeg mig til på en af de få ledige pladser der var i uge 39. Denne gang var turen frem og tilbage med sovebus. Det blev en spændende oplevelse at køre i Pyrenæerne for første gang, samt at prøve cykelrytternes lod at køre fra hotel til hotel med hvad det nu indebærer. Vi var heldige med, at det kun regnede den første dag, for hvis alle dagene skulle have gået med at tørre sko osv., ville det have gået ud over de hyggelige oplevelser. Hver dag blev der serveret egnsretter, og ingen gik sultne fra bords. De 6 dage bød for mit vedkommende på i alt 710 km med 13800 højdemeter over de fleste kendte bjerge med Tourmalet på 2115 m som det højeste. Col de Gamarthe var en lille sej en på 21 procent, hvor nogle af de andre måtte af og gå, hvilket der også var flere der måtte på Col de Marie-Blanque, hvor de sidste 4 kilometer til toppen nok føltes som de værste på hele turen. Undervejs mødte vi køer, heste og fåreflokke på vejene. Skønt, men man skulle passe på. De to altmuligmænd, Tony og Jørgen kameramand, var alle vegne hele ugen, de sørgede for smertefri indkvartering, at der var sandwich parat efter turene, tørt tøj m.m. på bjergtoppene, samt at der blev filmet en masse trætte cykelmotionister. Disse kunne så efterfølgende købet et pragtfuld bånd fra turen. Tony og Jørgen gav virkelig turen et løft op over det normale. Der var også booket helt op hos massøren Karin hver dag. Det blev den fantastiske oplevelse, som jeg havde håbet på, fantastisk natur, skønne udsigter, de udfordringer man kunne ønske sig, og sluttelig nogle behagelige meddeltagere. Jeg syntes, at Holger Danske ved Jens Kasler m.fl. havde gjort det så godt, at jeg med det samme meldte mig til næste års tur (uge 37 i 2003), hvor ruten var blevet ændret, så nye udfordringer kunne opleves, blandt andet Andorra. Min dagbog fra turen kan du læse på min hjemmeside. Her et par små afsnit derfra: Afsted igen med "vinterpåklædning" på. Toppen var fuldstændig dækket af tåge. På den lille nedkørsel inden opkørslen til Col du Soulor, måtte vi stoppe, for pludselig kom der over hundrede får ud af vejtunnelen foran os. De fyldte hele vejen og "sværmede" omkring os, men heldigvis skete der ingen skade af nogen art. Hyrderne og hundene lod til at have styr på det. Også denne nat forløb stille og roligt. Arh, der var lige det, at om morgenen kunne Knud og jeg ikke forstå hvor Ejvind var blevet af, hans madras var også væk. Mysteriet blev hurtigt løst, for da Knud skulle på toilettet, kunne han ikke få døren op. Det var Ejvinds madras der spærrede døren. Han havde slæbt den derud, da han ikke kunne falde i søvn, fordi jeg snorkede. Jens Kasler var leder på hold 3 denne dag. Da han skulle til at brife om turen, var alle blevet enige om at proppe ørepropper i ørerne, fordi Jens altid snakkede så meget og højt. Det var lige ved at tage pippet fra ham. hilsen fra Ole Thisted www.olethisted.dk olethisted@mail.dk