| Dagbog fra min tur til Cevennes i
Sydfrankrig fra den 20. - 27. marts 2007. (skrevet af Ole). Jeg kørte min datter til Trier (i Tyskland nær Luxemburg, hvor hun skulle på et længere ophold). I den forbindelse fik jeg lov til at tage til Sydfrankrig nogle dage, såfremt jeg tog hunden med. Min hund elsker at cykle (som passager), hvorfor jeg satte en bagagebæger med kurv på, på min MTB. Tirsdag den 20.03.07 startede vi om aftenen mod Trier. Onsdag den 21.03.07. Efter 914 kilometers kørsel og nogle hvil undervejs, ankom vi til Trier ca. kl. 10. Efter at Henriette var blevet indlogeret, gik hun en tur med hunden, mens jeg fik nogle timers søvn i hendes nye hjem, inden jeg kørte videre mod Frankrig ca. kl. 16. Billig benzin m.m. i Luxemburg. Lige over midnat fandt Pjevs og jeg en god rasteplads, og så gjorde vi os det så behageligt som muligt med tæpper m.m., så vi kunne holde varmen i den kølige nat. Torsdag den 22.03.07. Ca. kl. 6 fortsatte vi. Da jeg havde passeret Lyon, kørte jeg ind på de små veje, blandt andet forbi det meget smukke Pont d'Arc ved den vestlige ende af den kendte Gorges de L'Ardeche kløft. Fra klosteret ved Sampzon var der en meget smuk udsigt, og den snoede vej D 252 med masser af klipper tæt ved vejen var næsten ikke til at beskrive. Herefter ind i det kuperede Central Massiv, som var smukt, uanset hvor man kørte. Jeg skulle over nogle knolde for at komme til bestemmelsesstedet Meyrueis. Det begyndte at sne og blæse på den første knold, og det føg noget på toppen. Uvejret tog til på vej op til Col Finiels (1500 meter over havet), og jo tættere jeg kom på toppen, desto mere sne lå der. Da jeg røg igennem nogle snedriver på højde med motorhjelmen, blev jeg lidt betænkelig. Hvis det fortsatte sådan, ville jeg vende om, men kort efter var jeg på toppen, og vejen så rimelig ud på sydsiden. At motoren hakkede lidt i det, gjorde det ikke sjovere (det viste sig senere, at karburatorsprit formentlig kunne have løst problemet). Turen over Col du Perjuret var min debut i bjergkørsel i mørke. En sjov oplevelse. Vel fremme kl. 21.00 torsdag aften ved hotel le Sully i Meyrueis. Værterne Térésa og Joël kiggede noget, da de så mig med hunden (Pjevs) under armen. Der var optaget på alle værelser denne nat, da en stor gruppe havde lejet sig ind, men værterne var meget hjælpsomme med at skaffe et værelse et andet sted denne nat. Det blev kun til i alt 4 overnatninger, da vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Fredag den 23.03.07. Denne dag hyggede vi os med en biltur til Carcassonne ad smukke veje gennem Gorges de la Jonte og Gorges du Tarn kløfterne til Millau. Der kørte jeg under verdens højeste bro Viaduc og videre langs Tarn kløften ad D 41 til St. Rome de Tarn. Videre ad D 31 til la Barraque de St. Victor. Ca. halvvejs dertil kom jeg til en skøn rasteplads, hvorfra der var en af de skønneste udsigter ud over Gorges du Tarn. Min første tanke var, at her skulle jeg sidde en dag og nyde frokosten sammen med familien. Få kilometer efter St. Victor gik det sydpå mod Carcassonne. Jeg ville have været øst om Chateau de Gozon, men jeg fik drejet af for tidligt, ad en vej som ikke fandtes på det meget detaljerede kort jeg havde. Senere erfarede jeg, at selv om kortet var meget detaljeret, så havde udgiverne undladt at vise mange af de franske C-veje på kortet, hvilket jeg undrede mig over, for de C-veje jeg kørte på var skønne og med en ok asfalt. Derfor måtte jeg acceptere, at hvis jeg ville have alle veje med, skulle jeg købe nogle af de ekstremt detaljerede kort, som Michelin lavede i størrelsen ca. 1 : 50.000 og deromkring. Derefter gik det planmæssigt sydpå ad en masse småveje gennem og ud af det sydligste Central Massiv til Carcassonne. Der var ingen "lige" veje dertil, det gik lidt til højre så lidt til venstre, og så var der en masse elevatorkørsel over en masse knolde (skønt cykelterræn). Kørslen på de små veje tog tid. I Carcassonne havde jeg opgivet at finde den store borg, hvor Tour de France havde haft etape afslutning flere gange, men da jeg næsten var ude af byen på vej tilbage, lå den pludselig lige foran mig. P-pladsen var i sig selv dyr, men til gengæld var der fri entre til borgen la Cite. Selv om tiden var ved at løbe fra mig, ville jeg ind og se borgen. Brostenene, voldgraven, vindebroen, de smalle gader, gabestokken, den lille borg med voldgrav i borgen, tribunen i den gamle have, det åbne afløb ud igennem muren og videre over til den næste mur og så videre, var en fantastisk oplevelse. Det blev en lang dag, og da jeg drejede fra motorvejen for at komme ned til Millau (lige før betalingsstedet ved broen Viaduc), var det blevet mørkt. På vej ned ad den lange bakke til Millau var det et fantastisk skue at se byen, broen (Viaduc) og de omkringliggende bjerge, der var badet i projektørlys. Lørdag den 24.03.07. Denne morgen var det også meget koldt, men solen skinnede, så MTB'en blev hurtig klargjort. Pjevs (min hund) fik en af mine gamle trøjer på, da det var koldt. På turen rystede han lidt engang imellem, men ellers klarede han turen på ca. 65 km op til højsletten Causse Mejean udmærket. Nogle gange løb han ved siden af, det gav varmen, og farten bestemte han selv. At køre ned gennem Gorges de la Jonte kløften en kold solskinsmorgen var endnu engang virkelig smuk. Fra La Caze og op mod La Parade fik jeg varmen. Fra toppen gik det op og ned ad vejen via La Volpiliere over til St. Pierre des Tripiers. Derfra kunne man se det sneklædte Mont Aigoual, som lå smukt i det fjerne. Tripiers var en typisk gammel bjergby, hvor husene var bygget af klippestykker fra området. Tilbage igen via La Volpiliere og til La Parade. Derfra kørte jeg ad nogle små hyggelige bakkede veje via Les Herans og Aven Armand til Meyrueis. Lige efter Aven Armand var der en fantastisk udsigt ud over den golde højslette Causse Mejean. Nedkørslen til Meyrueis med porten i klippen halvvejs nede og udsigten ud over Gorges de la Jonte kløften, vil jeg aldrig blive træt af at nyde. Jeg havde hundemad på dåse med hjemmefra til hele turen (så jeg var sikker på at have mad til Pjevs). I Luxemburg havde jeg købt 6 x 1,5 liter vand for 1,1 euro. Ellers stod det på brød, ost, lidt pålæg, frugt og grønt hver dag, og lidt rødvin hver aften til at skylle det ned med skulle også til. Denne lørdag eftermiddag bemærkede vi, at bageren havde åbent (da vi var ude på vores gåtur), der købte jeg nogle pizza stykker og lidt andet mundgodt til os. Søndag den 25.03.07. Natten til søndag var der skift til sommertid, men da jeg kom ned til morgenmaden, måtte jeg konstatere, at jeg alligevel havde glemt at stille uret, hvilket de andre i øvrigt også havde glemt. Da jeg havde besluttet at tage af sted tidligt næste dag, betalte jeg for opholdet denne morgen, samt sørgede for at bestille værelser til min planlagte tur dertil den følgende september måned, da det jo plejede at tage tid med fingersprog og parlør. Der var rimfrost, så det blev til en biltur denne dag. Det var et fantastisk skue med alle de rim frosne træer på vej op til Mont Aigoual. Halvvejs oppe stoppede jeg og nød udsigten grotten Abime de Bramabieu. På den lodrette klippevæg på begge sider af grotteindgangen hang der mange meterlange istapper. Hvor jeg nød Mont Aigoual i sin vinterfrakke, og udsigten derfra da solen begyndte at bryde igennem skyerne. Herefter skulle resten af dagen gå med at samle inspiration til en masse nye ture på mange nye små veje. Først den lange nedkørsel med mange herlige sving til Le Vigan. Videre ad D 291 og D 349 til St. Julien de la Nef. D 999 og D 11 til Sumene. D 20 op til Col de la Triballe. D 20 / D 152 en skøn smal vej til Col de l'Asclier, hvor vi holdt og nød udsigten ligesom mange andre gjorde. D 20 via Les Plantiers til Saumane. D 39 til Col du Mercou D 153d og D 153 til St. Jean du Gard. Fra St. Jean du Gard fulgte jeg noget af cykelrytteren Tim Krabbés træningsrute. En afvekslende, køn og kuperet rute. Hvem der bare havde de veje at køre på til hverdag. Det var ad D 50, D 160 over Col d'Uglas til La Baume. Videre ad D 32 til Col de la Baraque. D 54 til Col de Pendedis. D 13 via St. Germain de Calberte (hvor jeg kørte fra træningsruten) til Plan de Fontmort. D 162 ned til N 106. Mod Florac ad N 106. Op ad en lille vej via Malhautier til Col de l'Houmenet. D 20 til Barre. Ned til Masbonnet og D 62 op til Le Pompidou. D 61 til Pont Mares, hvorfra D 10A var spærret, så jeg måtte køre ad D 10 til St. Andre de Valborgne og derfra ad D 907 via Tunnel du Marquaires til Rousses. D 119 op til Cabrillac. På toppen ved Cabrillac oplevede jeg en fantastisk solnedgang. De sidste ca. 20 km ned til Meyrueis blev kørt i total mørke. Tidligt i seng. Mandag den 26.03.07. Tidligt op og afgang mod Danmark kl. 06.30. For at se noget nyt, valgte jeg den mest direkte vej over centralmassivet via St. Etienne til Lyon. Det var gode veje, selv om det gik op og ned, hvorfor jeg kunne holde en rimelig fart det meste af vejen. Morgenfrosten og den manglende karburatorsprit drillede dog og gjorde desværre mig lidt nervøs til et stykke efter Lyon. Der var koldt oppe på centralmassivets bakker, som gennemsnitlig lå i 1000 meters højde. Sne lå der her og der, og sne- og regnbyger kom der også lidt af, men solen, som heldigvis var fremme en hel del af tiden, glimtede i skyerne og sneen m.m., så det blev til en smuk tur. Fra Lyon videre til Trier via Luxemburg. Jeg ankom dertil sidst på eftermiddagen. Henriette, som jo var på kollegiet, gik en lang tur med Pjevs, mens jeg fik et par timer på øjet. Videre mod Danmark. Da jeg nåede til Bremen ved midnatstid, befalede kroppen pause, så frem med de varme tæpper, så jeg ikke bemærkede den frostkolde nat. Tirsdag den 27.03.07. Vel hjemme lige før middag. Rutebeskrivelse for cykelturen. |